Samling
28 april 2006 FM 2006/25
Forslag til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse
(Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)
Fra Siumut er vi tilfredse med at Landsstyret herved fremlægger forslag til landstingsordning om arbejdsmarkedsydelse. Det fremlagte forslag vil erstatte det nuværende Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp.
Siumut arbejder for at etablere et selvbærende erhvervsliv, samt mulighed for den enkelte at kunne forsørge sig selv, ligeledes at familier med ansvar for sig selv skal have mulighed for at kunne opretholde egen forsørgelse. Derfor skal man bestræbe, at arbejdet skal kunne altid betale sig frem for offentlig hjælp.
Med dette målsætning er det vigtig at den enkeltes arbejdsevne udnytte bedst muligt, derfor er det nødvendigt at der skabes arbejdsplads for den enkelte, for derigennem at sikre muligheden for at selv at kunne forsørge sig selv i det Grønlandske samfund.
For at afhjælpe manglen på uddannet arbejdskraft, de politiske tiltag med øget indsats og bevillinger på uddannelsesområdet er hilst velkommen af befolkningen, Siumut vil opfordre ungdommen til at udnytte dette tilbud bedst muligt. Herefter vil jeg sige at der er muligheder for at arbejder, der er muligheder for at opnå resultater når man stræber efter en uddannelse. Ligeledes er der mange uudnyttede ressourcer her i landet, der ved udnyttelse kan etablere mange arbejdspladser.
I dag er følgende erhverv med til at etablere arbejdspladser:
Fangst og fiskeri, og produktion i tilknytning til dette
Turisme og handel
Mineralefterforskning og udnyttelse
Kommuner og Hjemmestyret
Serviceerhverv
Transportområdet
Anlægsområdet
Undervisnings- og uddannelsesområdet
Sundhedsområdet m.v.
Når vi i dag kigger på disse erhvervsområder har vi svært ved at skaffe arbejdskraft til disse områder. Derfor er det nødvendigt at der sikres arbejdskraft til disse områder gennem uddannelse, således at den tilkaldte arbejdskraft, som er økonomisk tung for samfundet, kan reduceres, da dette er ved at være nødvendigt.
Arbejdsløsheden er endnu stor i vor land, og er især stor i de byer hvor der sker lukning af fiskeindustrianlæg. Det er ligeledes i de områder, hvor kommunerne fortvivlet bruger store økonomiske midler til understøttelse i form af takstmæssig hjælp.
I dette dagsordenspunkt er emnet arbejdsmarkedsydelse, derfor har vi fra Siumut ment at det er vigtigt at førnævnte bliver nævnt i forbindelse vore bemærkninger til forslaget om landstingsordningen, i samme forbindelse mener vi at der muligheder for arbejde for dem der opmærksomme på de forskellige muligheder.
Fra Siumut har vi den forståelse af det fremlagte forslag at arbejdsløse har mulighed for at modtage en arbejdsmarkedsydelse, således alle arbejdssøgende sikres samme behandling og ydelser. Ligeledes der er tiltag med sammenhæng med uddannelsestiltag, hvor målet er at der sikres uddannelses/opkvalificeringstilbud.
En fleksibel ordning i tilfælde, hvor der ikke kan anvises arbejde til den enkelte, kan der udarbejdes en handleplan for den enkelte, som hægtes sammen med den enkeltes rettigheder og ansvarsområder, som så også tilpasses og følges af den enkelte person finder Siumut som en god løsning. Denne løsning i forordningen giver den arbejdsløse mulighed for at tilpasse sig arbejdsmarkedet, som også åbner mulig for varigt arbejde for den enkelte.
En understøttelse i form af takstmæssighjælp som blot udbetales ophører gennem dette forslag til landstingsforordning, dette har været et ønske fra Siumut, som vi er glade for at det bliver gennemført. Den arbejdssøgende har mulighed for uddannelsestilbud og revalideringstilbud, gennem en tilpasset handleplan for den enkelte, finder vi i Siumut som vigtigt at det sikre den enkelte arbejde.
En arbejdssøgende der afslå et sådant et tilbud vil ende i selvforskyldt arbejdsløshed. Det vil herefter være den enkelte kommunalbestyrelse der derefter skal afgøre hvilke tiltag der skal tages overfor den enkelte.
Fra Siumut er vi kommet med disse bemærkninger til dette omfattende og interessante forordningsforslag. Fra Siumut mener vi at der bør ske en omfattende oplysningskampagne overfor kommuner, arbejdspladser og organisationer omkring forordningen inden denne implementeres. Ligeledes at de økonomiske konsekvenser for kommunerne sikres afdækket. Vi mener ligeledes i Siumut at en opkvalificering af medarbejdere som kommer til at arbejde med denne forordning er nødvendig, da vi mener at arbejdet med tilpassede handleplaner for den enkelte arbejdssøgende er vigtigt som også vil tage en del af den enkeltes arbejdstid.
Fra Siumut mener vi at der er flere områder der skal afdækkes af udvalget inden forordningen kan træde i kraft, hvis forordningen skal træde i kraft i juli måned er det nødvendigt at bevillinger og forberedelserne inden da skal være afsluttede.
Med disse bemærkning fra Siumut skal vi indstille at forordningsforslaget inden 2. behandlingen sendes i behandling i Landstingets erhvervsudvalg.
Ruth Heilmann
Siumut
SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
28 april 2006 UPA 2006/25
Suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siumumit suliffeqanngikkallarnermut inatsisissaq nutaaq annertoorlu matumuuna Naalakkersu-isunit saqqummiunneqarsinnaammat iluarisimaaripput oqatigissavarput. Matumuuna inatsisissap saqqummiunneqartup taarsertussaavaa ikiorsiissutit pillugit peqqussut annertussusileriikkamik
ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat nr. 15 ,12.november 2001 -meersoq.
Siumumit pilersinniarlugu anguniagaraarput nunatsinni inuussutissarsiorneq imminut napatittoq,
aammalu inuk imminut napatissinnaasoq ilaqutariillu imminnut akisussaaffeqartumik ingerlaase-qarlutillu pilersorsinnaanikkut imminnut napatittut. Taamaammat sulinerup imminut akilersinnaa-suunissaa anguniartariaqarpoq pisortanit ikiorsissutinik isumalluusersuinnarani.
Taamatut anguniagaqarnermi pingaaruteqarluinnarpoq inuup sulisinnaassusaata tamakkiisumik atorluarneqarnissaa, taamaattumik pingaarpoq suliffissaqartuarnissaa, taamalu aningaasarsior-sinnaanermigut tamakkiisumik periarfissaqartinneqarluni inuiaqatigiinni Kalaallit Nunatsinni inuussutissarsiuteqarnissaata qulakkeersimaneqartuarnissaa.
Nunatsinni ilinniarsimasunik annertuumik amigaateqarnerput anigorniarlugu ilinniartitaanikkut
suliniuteqarnerup annertuumik aningaasaliiffigineqarluni naalakkersuinikkut soqutigineqarnera
innuttaasunit ilassilluarneqartumik inuussuttunillu atorluarneqarnissaa Siumumit pingaaruteqar-luinnartutut isumaqarfigaarput. Tulliinut oqaatigisassannut nunatsinni suliffissaqarnissamut periar-fissaqartoqarpoq ilinniartitaanikut piumassuseq pigigaanni angusassaqarluarpoq. Ilami nunarput
aamma assigiinngitsutigut pisuussuterpassuaqarpoq atorluarneqarunik suliffippassuarnik aamma pilersitsiffiusinnaallutik.
Ullumikkut nunatsinni inuussutissarsiornikkut suliffinnik pilersitsisuusut ilaat makkuupput:
Aalisarneq piniarneq tunisassiornerlu
Takornariartitsineq niuernerlu
Aatsitassarsiorneq,piiaanerlu
Kommunini Namminersornerusunilu
Kiffartuussineq allaffissornerlu
Angallanneq sanaartornerlu
Atuartitaanermi ilinniartitaanermilu suliffiit
Peqqinnissaqarfinnilu sullissineq il.il.
Taakkua qiviaraanni ullumikkut ilinniarsimasunik sulisussaqartinniarneqarnerat ajornartorsiutigaar-put.Taamaattumillu siunissami ilinniartitaanikkut qulakkeerneqartariaqarpoq taakkunuunatigut ilin-niarsimasunik sulisussaqarnissaq,avataanit tikisitsisarnerup inuiaqatigiinnut akisoqisup qaangerne-qartariaqarnera pisariaqalivimmat.
Nunatsinni aamma suliffissaaleqineq suli annertoqaaq pingaartumik illoqarfiit suliffissuartigut matooraaffigineqarsimasut annertuumik suliffissaaleqiffiupput. Taakkuuppullu ersarilluinnar-tumik ikiorsiissutitigut aningaasanik annertuumik atuiffiulersimasut kommunit aningaasaqar-niarnerinut erloqinartumik inissisimaffiullutik.
Maanna suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pineqarmata qulaani oqaatigineqartut pineqartu-mut attuumassuteqartutut Siumumit isumaqarfigigatsigit taamatut peqqussummut oqaaserisassat-sinnut naleqqutillugit oqaatigaavut Siumumit isumaqaratta inummut sulerusuttumut arlatitsigut periarfissa-qartoqarmat eqqumaffiginnikkaanni.
Siumumit saqqummiunneqartumi paasivarput suliffeqanngikkallarnermi tapiissuteqartalernikkut sulinermik inuussutissarsiuteqartut assigiinngitsut assigiimmik pineqarnissaat qulakkeeriffigini-arneqartut.Aammalu suliffeqarnermi ilinniartitaanermilu ataqatigiissumik iliuuseqartoqarnialer-saartoq tassani immikkut piareersarfinni ilinniartitaanikkut periarfissaqartitsisoqarnissaa aamma anguniagaalluni. Taamatut eqaatsumik suliffissaaleqisumut allamik neqeroorutissaqanngiffimmi inummut namminermut tunngasumik siunnerfilimmik iliuusissatut inuup pilersaarusiuunnissaanut pisinnaatitaaffiliisoqarnissaa pisussaaffiliisoqarnissaalu soorunami inuup nammineq pisariaqar-titsineranik naapertuut-tumik iliuuseqartalernissamik najoqqutassaqalernissaa Siumumit pitsaa-sutut isumaqarfigaarput.- Taamaalilluni suliffissaaleqisup siunissaanik ataavartumillu suliffeqaler-sinnaanissaanik ammaassi-sinnaasumik peqqussutikkut periarfissiisoqarnissaa taamatut isumaqar-figigatsigu.
Suliffissaaleqisup ikiorsiissutinik pissarsitiinnarneqartarnera peqqussutikkut ugguunakkut qaan-gerniarneqartoq Siumumit kissaatigisartakkatsinnut naapertuummat isumaqatigilluinnarpar-put.Suliffissaaleqisup suliffissaaleqiffiata nalaani siunertaqarluartumik pikkorissarnissamut periar-fissaqartinneqarnissaa aammalu piginnaanngorsaanermik ilaqatinneqartumik pilersaarusiorfigine-qartarnissaa inuup nammineq pineqartup peqataaffigisaanik ingerlatsisoqarneratigut suliffimmik
qulakkeerinnittoqartarnissaa Siumumit pingaaruteqarluinnartumik iliuuseqarnertut isumaqarfi-gaarput.
Suliffissaaleqisoq neqeroorummik taamaattumik attassisinnaanngitsoq tassaalersarpoq nammineq pisuussutigalugu suliffissaaleqilersoq.Taamaalisoqartillugu kommunalbestyrelsep taamatut inis-sittup qanoq pineqarnissaanut aalajangiisussaatitaavoq.
Siumumit peqqussutip imarisaa annertooq soqutiginartorlu taamatut oqaaseqarfigaarput. Isuma-qarpugullu peqqussut atuutilinnginnermini annertuumik peqqissaartumillu paasisitsiniutigineqar-nissaa pisariaqartoq kommunini atuisussani suliffeqarfinni kattuffinnilu. Taamalu aningaasatigut malitseqartumik kommuninut qanoq kinguneqarnissaa piareersimaffigineqarnissaatalu qulakkee-runneqarnissaa.Siumumit isumaqarpugut sulisussanik qularnanngitsumik aamma pikkorissaaneq pisariaqartussaassasoq tassani suliffissaaleqisut ataasiakkaarlugit pilersaarusiorfigineqartarnissaat suliassaammat pingaarutilik aammalu piffissamik angisuumik tigusisinnaasoq.
Siumumit qulakkiigassat arlaqartut aamma assigalugit peqqussutip qaqugu atuutilerneqarnissaata ataatsimiititaliami isummerfigineqarnissaa pisariaqartutut isumaqarfiginarpoq julimi atulissaguni
piareersaatit aningaasartuutissallu qulakkeersimaneqarnissaat pisariaqarmat.
Taamatut oqaaseqarluta Siumumit peqqussutissap aappassaaneerneqartinnagu inuussutissarsior-nermi suliffissaqarnermilu ataatsimiititaliami sammineqarnissaa innersuussutigaarput.
Ruth Heilmann
Siumut