Samling
7. marts 2006 VM 2006/18
Udenrigspolitisk Redegørelse
(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)
Forelæggelsesnotat
På vegne af Landsstyret forelægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse for Landstinget.
Vi har i år valgt at ændre på redegørelsens disposition, således at fokus er på de aktuelle politiske tiltag.
Landsstyret har også i forståelse med Udenrigsministeren besluttet, at lægge Udenrigsministerens årlige besøg på et andet tidspunkt end på selve dagen, hvor redegørelsen fremlægges. Erfaringerne med Udenrigsministerens årlige besøg har vist, at der ikke er tid nok til at gennemgå alle sager af relevans for Grønland på det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske område. Vi vil dog fortsat opretholde praksis med hensyn til at mødes med Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg når Udenrigsministeren senere på året kommer til Nuuk.
Globaliseringen gør et stærkere indhug på vores hverdag
Vi hører gang på gang ordene om at globaliseringen stiger i omfang og at verden bliver mindre og mindre. Det er et faktum som vi har set flere eksempler på her i det seneste tid. Sagen om Jyllands-Postens tegninger af Profeten Muhammed er bare et eksempel, som gør at man bliver nødt til at tænke sig ekstra godt om, før man foretager sig noget, selv i et lille land som Danmark eller for den sags skyld i Grønland.
Personer, NGO'er og andre lobby-organisationer samarbejder på tværs af landegrænser og kan udføre et effektivt arbejde, som kan berøre et land. Vores egen sælskindsindustri oplever gang på gang at blive udsat for pres fra udlandet, som ingen forståelse har for vores kultur og traditioner og som vi skal beskytte og fremme. Det betyder med andre ord at vi skal tænke os godt om når vi kommer under kritik og finde velovervejede argumenter for, at forsvare den politik som vi ønsker at fremme.
Det betyder også at vi bliver nødt til at ruste os selv til en verden, hvor man frit kan flytte kapital, menneskelige ressourcer og produktioner, hen til steder hvor det er mest attraktivt. Vi kan ikke konkurrere med for eksempel Kina, men vi skal udvikle vores eget erhverv til et bærerdygtigt erhverv og som er forenelig med vores omverden.
Landsstyret har med Landstingets samtykke givet midler til, at igangsætte en proces omkring notificering af vores regler og støtteordninger overfor WTO. Landsstyret har meddelt overfor WTO, at vi indenfor en tre-årig periode gerne vil påbegynde sådan en notificering. Før vi gør det, skal der igangsættes en analyse af vores regler og støtteordninger, som skal give os et billede af, hvor vi står i forhold til WTO's regelsæt. Et grundigt forarbejde er nødvendigt før vi kaster os ud i selve notificeringen, som vi skal forvente tager mange år. Som eksempel kan jeg fortælle, at for andre lande tager det omkring 10 år fra man starter til man er færdige.
Arbejdet med at "brande" eller markedsføre Grønland som et land er også godt i gang. Der har været forsinkelser som gør, at man har været nødsaget til at justere det visuelle indtryk. Men arbejdet med branding har samlet de største firmaer her i landet i forhold til eksportfremstød, som Landsstyret ser meget positivt på og der er planlagt et fælles fremstød i England i næste måned. Her vil vi markedsføre både mad- og fiskeriprodukter såvel som turisme. Det er målet at branding af Grønland skal være med til, at bidrage til eksporten og indtjeningen her i landet i markeder udenfor Danmark således, at det kan bidrage til udviklingen af vores erhverv.
Et ændret forhold til EU
Vi er inde i den sidste fase hvad angår forhandlingerne om en ny fiskeriaftale og en partnerskabsaftale. Der er også tale om nye aftaler, da fiskeriaftalen fra 1985 bliver udskiftet med en aftale såvel som en ny protokol. Der er planlagt tredje og afsluttende forhandlinger omkring fiskeriaftalen i slutningen af maj måned i Ilulissat. Det er som sædvanligt de afgørende forhandlinger om kvoter og den økonomiske kompensation som er de største udeståender og som skal forhandles på plads i Ilulissat. Landstinget vil blive forelagt den nye fiskeriaftale til godkendelse under Efterårssamlingen og den nye fiskeriprotokol til orientering.
En nyskabelse er også på vej i form af en partnerskabsaftale med EU, hvor hovedformålet har været at opretholde den samme finansielle kompensation, som vi hidtil har fået, samtidigt med at vi udvider vores samarbejdsrelationer til også at omfatte andre områder end fisk. Dette vil være med til at sikre, at vi har gode relationer til vores vigtigste handelspartnere, såvel som at vi prioriterer indsatsen i vores eget samfund, indenfor klimaændringer, uddannelse og forskning. Andre emner vil også kunne komme på tale i fremtiden. Det nødvendige forarbejde er blevet gjort mellem Grønland og EU Kommissionen og det der mangler er, at aftalen godkendes i EU såvel som i Landsstyret. Det forventes at aftalen vil blive godkendt i EU¿s Ministerråd inden sommerferiens start.
Joint Committee arbejdet skrider frem
Grønland er gået ind i et nært samarbejde med USA på en række samfundsområder, som har betydning for landets udvikling og specielt udviklingen af projekter som har til hensigt at udbygge de menneskelige ressourcer. Jeg har tidligere på året orienteret Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg om fremskridtet i arbejdet og givet det en status for hvilke projekter, der samarbejdes med amerikanerne om.
Nordisk samarbejde
Det nordiske samarbejde, og specielt de selvstyrende områders stilling indenfor det nordiske samarbejde, er til genstand for en nærmere analyse, hvor man ser på om der er muligheder for, at ændre de selvstyrende områders formelle status, indenfor Nordisk Råd og Ministerråd. Resultatet af analysen vil blive fremlagt ved Nordisk Råds session i efteråret 2006. Men Landsstyret er også af den mening, at vi også bør vurdere om der er et behov for en mere selvstændig rolle indenfor det nordiske samarbejde. Vi skal vurdere om en ændret og selvstændig status indenfor det nordiske samarbejde vil kræve yderligere ressourcer eller om det nuværende system er tilstrækkeligt, set i forhold til de ressourcer vi har til rådighed i dag og ikke mindst i forhold til det vi politisk opnår i det nuværende samarbejdsform. Landstingets stillingtagen og input bliver meget vigtige i denne sag. Landsstyret vil afvente Generalsekretærens endelige redegørelse og se det endelige indhold til efteråret før vi tager endelig stilling.
FN og oprindelige folk
Landsstyret har netop været vært for et internationalt seminar under FN's Permanente Forum for oprindelige folk, som drøftede emnet omkring Partnerskabsaftaler. Det var faktisk et historisk møde, da det er første gang FN's Permanente Forum for oprindelige folk mødtes udenfor FN's hovedkvarter i New York. Vi er gået i gang med det andet FN Ti-År for oprindelige folk og det er Landsstyrets forhåbning, at man i de kommende år vil kunne vedtage en verdenserklæring om oprindelige folks rettigheder, som vi har bidraget til og arbejdet for i efterhånden mange år. Det er på tide - ligesom man har etableret det Permanente Forum som Danmark og Grønland har kæmpet for lige fra ideens tilblivelse - at vi ser resultater når det gælder rettigheder for verdens oprindelige folk.
Landsstyret vil fortsat deltage i arbejdet for, at få vedtaget en verdenserklæring indenfor FN.
Fælleskommissionen for Selvstyre
Den fælleskommission som er nedsat af Grønland og Danmark nærmer sig så småt sin afslutning. Det er meningen at kommissionen skal præsentere sit endelige arbejde, for de to regeringer, i starten af næste år og den vil også indeholde anbefalinger omkring forholdet mellem Grønland og Danmark i Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske sager.
Landsstyret er af den overbevisning, at der indenfor det nuværende kommissorium vil være svært, at ændre formelt på den nuværende konstruktion, med Grundloven som grundstammen i forholdet mellem de to Rigsdele. Men selv om vi formelt set ikke kan ændre meget, er det stadigvæk praksis, der har gjort at vi har udviklet vores egen kompetence på det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske område.
Dette vil vi fortsætte med, men ikke kun på grund af det nuværende arbejde, men lige så meget på grund af den naturlige udvikling der sker med landet, hvor vi påtager os et større ansvar og en stadig mere aktiv rolle, når vi skal forsvare og fremme vore interesser. Landsstyret ser med spænding frem til hvad Fælleskommissionen vil nå frem til af anbefalinger og vil som en seriøs partner også gøre sit for, at opnå og efterleve de resultater vi måtte nå frem til sammen med Danmark.
Afslutning
Det har atter været et begivenhedsrigt år, både herhjemme men lige så meget som i resten af verden. Vi er fortsat vidner til at terror og utryghed dominerer en stor del af udviklingen. Det er lige som om at terroren og frygten for terror sniger sig ind i vores bevidsthed. Men i sådanne tider har vi også en forpligtelse til at kæmpe for vores frihedsrettigheder. I kampen mod terror skal vi på den anden side heller ikke bare følge trop på en ensidig og sort hvid betragtning af verden, men må i stedet bestræbe os på at udvise gensidig respekt og tolerance for hinanden.
Fra politisk side vil Landsstyret fortsat arbejde for, at videreudvikle de grønlandske mærkesager. I de kommende år vil meget af fokus på det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske område være omkring eksportfremme og sager som har med verdenshandelen at gøre. Disse områder bliver endnu vigtigere i forbindelse med vores bestræbelser på at arbejde for større økonomisk og erhvervsmæssig udvikling.
Denne udvikling mod større selvstyre og større ansvarlighed kræver, at det ikke kun er Landsstyret som agerer, men lige så vel som Landstinget og resten af samfundet, som skal vise større grad af international udsyn i vores dagligdag og gennem vores tankevirksomhed.
Jeg ønsker Landstinget en god debat.
7. marts 2006 UKIU 2006/18
Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat.
(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Naalakkersuisut sinnerlugit Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat ukiumoortoq saqqummiutissavara.
Ukioq manna nassuiaatip ilusilerneqarnera allanngortinniarsimavarput, taamallilluni naalakkersuinikkut suliniutit matuma nalaani pisut annertunerusumik isiginiarneqarlutik.
Naalakkersuisut Nunanut allanut ministeri paaseqatigalugu Nunanut allanut ministerip ukiumoortumik tikeraarnissaa piffisamut allamut inissippaat, naak tamanna ulloq taanna nassuiaatip saqqummiunneqarfiani pisaraluartoq. Paasinarsinikuuvoq Nunanut allanut ministeri ukiumoortumik tikeraaraangat nunanut allanut aamma sillimaniarnermut suliat Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartut tamarmik piffissaqarfigineqartannginnerat. Ileqqorli attatiinnarniarparput, tassa Nunanut allanut ministerip ukioq manna kingusinnerusukkut Nuummut tikinnerani Nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaq naapeqatigineqartussaammat.
Nunarsuarmiooqatigiileriartorneq ulluinnarni sulinitsinnut annertuumik sunniuteqartarpoq
Tusartuaannalerparput nunarsuarmioqatigiileriartornerup annertusiartuinnarnerani nunarsuaq milliartuaaginnartoq. Pissusiviusutigummi maluginiartariaqarparput ukiup kingulliup ingerlanerani arlalitsigut pisunik assersuutissaqarmat. Soorlu Jyllandsposten-imi prufiiti Muaamaat pillugu titartakkat. Taanna eqqaasitsivoq iliuuseqannginnermi nunamiluunniit Danmarkitut mikitigisumi Kalaallit Nunatsinilumi eqqarsarluaqqaarnissaq pisariaqarmat.
Inuit ataasiakkaat, pisortatiguunngitsumik suliniaqatigiit (NGO-t) kiisalu sunniiniaqatigiit assigiinngitsut killeqarfiit pitarlugit suleqatigiittarput, imalu sunniuteqartigisumik suliniarsinnaapput allaat nunamut aalajangersimasumut sunniisinnaasarlutik. Nunarput
eqqarsaatigissagaanni puisinniarnermik puisillu amiinik suliffeqarfinnik ingerlatsisut nunanit allanit tatisimaneqartarnerat maluginiartuarparput, nunammi tamakkua kulturitsinnik ileqqutsinillu uagut illersugassatsinnik siuarsagassatsinillu paasisimasaliunngillat. Allatut oqaatigalugu taamatut isornartorsiorneqaraangatta eqqarsarluartariaqarpugut ingerlatsinerput tunngavilersorluakkanik illersorsinnaajumallugu.
Tamanna aamma isumaqarpoq upalungaarsimasariaqartugut nunarsuarmi aningaasanik sulisussanik tunisassiornernillu sumut pilerinarnerusumut akornuserneqarani nuussuisinnaaffiusumi inooqataagatta.
Assersuutigalugu Kina unammillerfigisinnaangilarput, kisiannili nammineerluta inuussutissarsiutit napasinnaasut aamma naleqqussarsinnaasut ineriartortittariaqarpagut, qanimut avatagiisitsinnut atugassarititaasunullu naleqquttut.
Naalakkersuisut inatsisiliatta aamma tapiissuteqariaatsitta WTO-mut nalunaarsuusiornissaannut Inatsisartut aningaasaliissuteqarput. Naalakkersuisut WTO-mut nalunaaruteqarput ukiut pingasut ingerlaneranni taamatut nalunaarsuutit aallarnisarneqarnissaat suliniutigiumallugu. Taamaaliortinnatali maleruagassaatitta tapiissuteqariaatsittalu misissuiffigeqqissaarnerat aallarnisartariaqarpoq, taamaaliornikkut WTO-mit maleruagassaatinneqartunut naleqqiullugit qanoq inissisimanerput paasilluaqqaartariaqaratsigu. Nalunaarsuilernissatta aallartinnginnerani peqqissaarluinnartumik piareersaateqarnissarput pisariaqarpoq, naatsorsuutigisariaqarparpummi tamanna ukiorpaalunni ingerlanneqartussaassasoq. Assersuusiullugu oqaatigisinnaavara nunat allat ukiut qulit missaanni taamatut aallartinnermiit inerniliinissap tungaanut suliaqartarsimammata.
Kalaallit Nunaata nunatut ilisarnaasiorneqarnera nittarsaanneralu aallarnisarluarneqareerpoq. Kinguaattoortoqarneratigulli takussutissiaq aaqqissuuteqqittariaqarsimavoq. Nunanut allanut tuniniaalluni sassartaarnermut atatillugu suliffeqarfissuit maaniittut nittarsaanermi ataatsimut suleqatigiipput, tamannalu Naalakkersuisunit nuannaarutigineqarpoq. Qaammatip tulliuttup ingerlanerani ataatsimut suleqatigiinnikkut Tuluit Nunaanni nittarsaasoqarniarpoq. Tamatumani nerisassanik aalisakkanillu tunisassiat aamma takornariaqarneq pilerinarsaarlugit nittarsaanniarpagut. Kalaallit Nunarput pillugu nittarsaassinikkut siunertarineqarpoq nunanut allanut
Danmarkip avataaniittunut tuniniaasarnitta isertitaqartarnittalu annertusarnissaa, taamaaliornikkut inuussutissarsiutit avammullu niueruteqarneq ineriartortinneqassammata.
EU-mut attaveqarnerup allanngornera
Aalisarnermut nutaamik isumaqatigiissusiorniarnermi suleqatigiinissamillu isumaqatigiissusiorniarnermi isumaqatigiinniarnerit piffissami matumani inaarsarnialerpavut. Nutaarluinnarnik isumaqatigiissusiornissanik siunertaqarpugut, aalisarnermut isumaqatigiissut 1985-meersoq isumaqatigiissummik nutaamik aammalu protokolimik nutaamik taarserneqassammat. Pingajussaanik naggataarutaasumillu isumaqatigiinniarnissat Ilulissani maajip naalernerani ingerlanneqassapput. Pisarnertut pisassiissutit aamma aningaasatigut atugassarititat pillugit aalajangiiffiusumik isumaqatigiissutissat pisariunerusut amigaataalerput, taakkulu Ilulissani inaarutaasumik isumaqatigiissutiginiarneqarput. Ukiakkut ataatsimiinnerup nalaani aalisarnermut isumaqatigiissut nutaaq Inatsisartunut akuerisassatut saqqummiunneqassaaq, kiisalu aalisarnermut protokoli nutaaq ilisimatitsissutigineqassalluni.
EU-mik qanimut suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiornitsigut nutaaliussaagut, tassanilu pingaarnertut siunertaavoq aningaasatigut taarsiiffigitittarnitta taamaaginnarluni attatiinnarneqarnissaa, ilutigalugulu aalisarnerup saniatigut suleqatigiinnissamut suliniutit annertusarneqarnissaat. Taamaaliornikkut niueqatigisartakkatta pingaarnersaanut pitsaasumik attaveqarnerput qulakkeerneqassaaq, tamatumanittaaq kalaallit inuiaqatigiit akornanni silaannaap allanngoriartornerani suliniutit ilinniartitaanikkut ilisimatusarnikkullu suliniutit pingaarnerutillugit aallussinnaalissallutigit. Siunissami suliniutit allat aamma attorneqartussaassapput. Piareersaaanerit pisariaqartut Kalaallit Nunaata aamma EU Kommissionip akonanni ingerlanneqareerput, amigaataalersoq tassaalerpoq EU-mit aamma Kalaallit Nunaannit akuerineqarnissaa. Aasamut sulinngiffeqarnissaq sioqqullugu isumaqatigiissutip EU-p Ministerråd-ianit akuerineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.
Joint Committee-mi suliniarneq siuariartorpoq
Inuiaqatigiinni apeqqutini arlalitsigut Kalaallit Nunaata USA-mik qanimut suleqateqarnera ingerlanneqarpoq, tamannalu nunatta ineriartorneranut pingaaruteqarluinnarpoq, pingaartumillu nunatsinni inunnik isumalluuteqarnitsinni suliniutit ineriartortinneqarnissaat siunertarineqarluni. Ukioq manna siusinnerusukkut Inatsisartut Nunanut allanut Sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaat suliniarnermi siuariaatit pillugit ilisimatippara, ilisimatilluguttaaq amerikkarmiunik suleqateqarluni suliniutit suunerinik.
Nunanik avannarlernik suleqateqarneq
Nunanik avannarlernik suleqateqarneq pingaartumillu namminersornerullutik oqartussaaffeqartut inissisimanerat nunani avannarlerni suleqatigiinnerup tungaatigut misissoqqissaarlugit ingerlanneqarput, tamatumani Nordisk Råd-imi Ministerråd-imilu namminersornerullutik oqartussaaffeqarfiit pisortatigoortumik inissisimanerisa allanngortinneqarnissaannut periarfissarsiortoqarluni. Misissueqqissaanermit inerniliussat tulliani Nordisk Råd-ip 2006-imi ukiakkut ataatsimiinnerani saqqummiunneqassapput. Kisiannili ilanngullugu Naalakkersuisut isumaqarput nunanik avannarlernik suleqateqarnitsinni nammineernerulluta ingerlatsisinnnaanerput periarfissatut nalilersortariaqartoq. Nalilersussavarputtaaq allatut aaqqissuussamik nammineernerutitaallutalu inissisimalernitsinni nukinnik amerlanerusunik ullumikkut atugassaritaasunut pisariaqartitatsinnullu naleqqiullugu pisariaqartitsissanersugut, minnerunngitsumik ullumikkut suleqatigiinnermi naalakkersuinikkut pissarsiarisartakkatsinnut naleqqiullugu. Suliami tamatumani Inatsisartut isummersuutaat tusassallugit pisariaqarpoq. Naalakkersuisut Generalsekretærip inaarutaasumik nassuiaataa utaqqimaaqqaasavaat ukiallu ingerlanerani aalajangivinnissarput sioqqullugu inerniliussat misissoqaassavagut.
FN aamma nunap inuii
FN-ip nunap inoqqaavi pillugit suleqatigiiffiani Permanent Forum-imi nunat tamalaat isumasioqatigiissinneqarneranni Naalakkersuisut tikeraartitsisooqqammerput, tamatumani illuatungeriilluni suleqatigiinnermi isumaqatigiissutit sammineqarlutik. Oqaluttuarisaanermi aatsaat taama pisoqarpoq, aatsaammi siullerpaammik FN-ip nunap inoqqaavi pillugit suleqatigiiffiani Permanent Forum-imi New Yorkimi FN-ip qulleqasaqarfiata avataani ataatsimiittoqarmat. Nunap inoqqaavi pillugit FN-ip ukioritaasa qulikkaat aappassaat aallartippaa, Naalakkersuisunillu neriuutigivarput nunap inoqqaavisa piginnaatitaaffii pillugit nunarsuaq tamakkerlugu nalunaarut ukiorpaalunngortuni suleqataaffigisimasarput ukiuni tullutuni akuersissutigineqarsinnaassasoq. Permanent Forum-ip pilersinneqareernerani Danmarkip aamma Kalaallit Nunaata isumassarsinermit piviussunngortitsinissamut ilungersuutigisimasatsitut nunarsuaq tamakkerlugu nunap inoqqaavisa piginnaatitaaffii pillugit inerniliinissamut piffissanngorpoq.
FN-imi nunarsuaq tamakkerlugu nalunaarutip akuerineqarnissaa Naalakkersuisut peqataaffigiuassavarput.
Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat
Isumalioqatigiissitaq Kalaallit Nunaannit aamma Danmarkimit pilersinneqartup sulinera naammassiartuaarpoq. Isumalioqatigiissitaq inaarutaasumik suliani Kalaalllit Nunaanni aamma Danmarkimi naalakkersuisunut ukiup tulliuttup aallatinnerani saqqummiutissagaa naatsorsuutigineqarpoq, taannalu Danmarkip aamma Kalaallit Nunaata akornanni nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasunik aamma kaammatuutinik imaqartussaavoq.
Naalakkersuisut isumaqarput tunngaviusumik Inatsit tunngavigalugu ullumikkut naalagaaffeqatigiinnerup iluani nunat marluk aaqqiisimanerata allannguiffiginissaa ajornakusuussasoq. Naak tunngaviusumik annertuutigut allannguisinnaanngikkaluarluta nunanut allanut sillimaniarnermullu nammineerluta iliuuseqartuarnitsigut piginnaatitaaffigut ineriartor-titsisimavagut.
Tamanna nanginniarparput suliaq manna ingerlanneqartoq kisiat tunngaviginngikkaluarlugu, kisiannili aamma nunatsinni pissusisamisoortumik ineriartornerup tamanna nassatarimmagu. Akisussaaneq annerusoq tigusimalerparput, soqutigisatta saqqumilaarstinnissaat illersornissaallu isumagisarilersimallugit.
Naalakkersuisut pissangallutik Isumalioqatigiissip kaammattuutigiumaagassai
pissangagaat, peqatitullu piviusorsiortutut angusarineqarumaartut Danmark peqatigalugu malinniarsarineqassapput.
Naggasiussaq
Nunatsinni nunarsuup sinneranitulli ukioq pisimasoqarfiusimaqaaq. Peqqarniisaartarnerit toqqissisimannginnerillu nunarsuarmi ineriartornermi atugaanerujussuat arajutsisimanngilarput. Allaaneq ajorpoq peqqarniitsuliornerit peqqarniisernernullu ernumaneq isummatsinnut anisitassaanani pulajartortuartoq. Kisiannili taamatut nalaanneqartuaraluarluta kiffaanngissutsimik pisinnaatitaanitta sorsuutigiuarnissaanut pisussaaffeqarpugut. Illuatungaatigullu pinerliiniartarnerup akiorniarnerani illuinnaasiortumik isiginneriaatsinnut maleruutiinnarnata, ataqqeqatigiilluta akaareqatigiillutalu suleqatigiinnissarput anguniartariaqarparput.
Naalakkersuinikkut kalaallit pingaartitatta sulissutigiuarnissaat ineriartortinnissaallu Naalakkersuisut ingerlatiinnassavaat. Ukiuni tulliuttuni nunanut allannut sillimaniarnermullu tunngasutigut isiginiarneruneqartussat tassaassapput nunanut allanut niuernerup inerisarnera aamma suliat nunarsuarmi niueqatigiinnermut tunngassuteqartut. Tamakkunatigummi iliuutsit aningaasarsiornikkut inuussutissarsiutitigullu ineriartortitsinissatsinnik ilungersuuteqarnitsinni suli pingaarneruleriartortussaapput.
Annertunerusumik namminiilernissatsinnut aamma akisussaaffeqalernissatsinnut ineriartornitsinni Naalakkersuisut kisimik iliuuseqartarnissaat naammanngilaq, aamma Inatsisartut inuiatigiillu tamarmik peqataanissaat pisariaqarluinnarpoq, tamatumuuna nunat tamat akornanni pissutsinut qaamaasaqarneruneq inuunitsinnut ilaalersillugu.
Inatsisartut oqallilluarnissaannik kissaappakka.